Social-Teknik | ”Anden” - navneleg på vandet


Mål med øvelsen

  • At lære holdkammeraternes navne gennem leg på vandet
  • At få båden til at ligge stille - og få den i gang igen

Opsætning

Træneren udlægger fire mærker i en firkant, hvor der er god plads til sejlerne.

GENNEMFØRELSE

Opgaven for sejlerne er at ligge stille inde i firkanten, indtil træneren kaster ”Anden” (en bold eller en badeand) ind i firkanten. Når en sejler får fat i Anden, er det kun ham/hende, der må sejle. Vedkommende sejler hen og kaster Anden videre og råber samtidig navnet på modtageren. Øvelsen fortsætter, indtil alle har haft Anden og gerne flere gange.

Ideen med Anden er, at sejlerne lærer navnene på deres sejlerkammarater - og at de vender sig til at sejle på et afgrænset område. Desuden lærer sejlerne at finde balance i båden, når de skal kaste bolden.

undefined

Skippermødet (instruktion)

Træneren instruerer sejlerne i, hvordan sejlerne får deres både til at ligge stille med blafrende sejl, og hvordan de sætter i gang igen. 

Fokuspunkter

  • Navne på holdkammeraterne
  • Lægge båden i vindøjet
  • Balance i båden, når Anden kastes til en kammerat  

Variation

  • Øvelsen kan suppleres med ekstra udfordringer - som fx: ”Jeg kaster til Jonas, han skal kravle rundt om masten”
  • Gennemfør øvelsen på land, hvis det blæser for meget for nybegyndere

Ressourcer:

- 4 mærker

- Én træner

- En bold eller bade and


Færdigheder

  • Nævne navnene på holdkammeraterne og instruktøren/træneren
    Sæl

Vind

Svag vind Let vind Jævn vind

Antal både

Min. 5+ både

Bådtype

Kølbåd Windsurfer Kitesurfer 1-persons jolle 2-persons jolle På land