Der lægges en startlinje og derefter lægges 3-5 mærker over startinjen som danner en stjerne, så omsejlingstiden er ca. 15-20 minutter
På skippermødet vises øvelsen ved at lægge mærkerne ud på jorden. Herefter forklares og vises, hvordan stjernebanen kan sejles og kompaskurser præsenteres.
Runde 1: Alle både starter ved startlinjen. Der sejles først til midtermærket (Den eneste kompaskurs de kender rækkefølgen på), herefter vælger hver båd selv rækkefølgen for kompaskurserne. Alle mærker skal rundes til bagbord, og efter hver runding sejles der ind til midtermærket før der fortsættes med en ny kompaskurs. Efter sidste mærke er rundet sejles der igen til midtermærket, der rundes, og derefter i mål.
Runde 2, hvor banen sejles omvendt: Alle både starter ved startlinjen. Der sejles først til midtermærket og retningen pejles efter skibets kompas og skrives ned. Herefter vælger hver båd selv rækkefølgen for hvordan de omsejler bøjene. Hver gang der ændres kurs, pejles skibets retning efter skibets kompas og nedskrives. Alle mærker skal rundes til styrbord, og efter hver runding sejles der ind til midtermærket før der fortsættes med en ny runding. Efter sidste mærke er rundet sejles der igen til midtermærket, der rundes, og derefter i mål.
Sejlerne får udleveret en række kompaskurser, som skal passe med at banen kan omsejles som en stjerne. Sejlerne får en 3-1 start, hvor de under startproceduren opfordres til at vurdere og træffe beslutning om i hvilken rækkefølge de omsejler mærkerne på baggrund af kompaskurserne og vinden. Når starten er gået, spørger instruktøren ind til den strategi og hvorfor de har valgt den rækkefølge af kompaskurser de har. Når alle har gennemført banen, lægges der op til at sejlerne taler sammen om deres strategi, inden den næste start går i gang.