Øvelsen består af 2 mærker, der ligger vinkelret på vindens retning. Afstanden mellem mærkerne er afhængig af vindstyrken og sejlernes erfaringsniveau. Det er en fordel at starte med, at der 30-50 meter, hvor man så kan samle mærkerne efter et stykke tid, for at udfordre teknikken yderlig.
For sejleren handler øvelsen om at stagvende eller bomme uden at miste fart. Det sker ved at sejle rundt om mærkerne i en 8-tals figur. Den første gang øvelsen introduceres, vises øvelsen på land ved at lægge 2 mærker på jorden, hvor sejlerne får forklaret, hvilken vej de skal sejle rundt, og hvordan sejlerne skal trimme båden i vendingen, skøde.
Øvelsen begynder med, at sejlerne sejler rundt om mærkerne. Undervejs gives der generel feedback til den tekniske udførsel, samtidig med at der bliver givet direkte feedback til den enkelte udøveres tekniske udførsel. Dette fortsættes indtil instruktøren skønner, at sejlerne er klar til at gå videre til en anden øvelse eller variation af øvelsen.