Strategi I Valg af side - første opkryds


MÅL MED ØVELSEN

  • at sejleren/surferen træffer valg om strategi ud fra vind, strøm og bølge information
  • at sejleren/surferen øver at følge sin strategi
  • at sejleren/surferen med tiden kan argumentere for sin strategi

OPSÆTNING

Der udlægges en startlinje med en længde svarende til antallet sejlere, så der er pres på linjen. Cirka 50-75 meter fra startlinjen udlægges en vertikal spærrelinjen, som adskiller styrbord og bagbord side af banen. Sejlerne må ikke kryds spærrelinjen på opkrydset. Cirka 50-100 meter fra spærrelinjens afslutning udlægges krydsmærket. Krydsmærket rundes bagbord rundt, hvorefter sejlerne lænser i mål/startlinjen.

GENNEMFØRELSE

Det anbefales at sejlerne i hold på 2-4 sejlere forbereder sig ind hver start, hvor de sammen undersøger vind, strøm og bølgeforhold. Træneren giver sejlerne 15-20 minutter til at forberede sig inden hver start. Træneren spørger inden start sejlerne til hvilken side på opkrydset de de vælger og hvorfor. Når starten er gået sikre træneren at sejlerne respekterer spærrelinjen og holder sig enten i styrbord eller bagbord side af banen.

valg af side først opkryds

SKIPPERMØDET(MESTERLÆRE, COACHING)

På skippermødet drøftes med sejlerne, hvordan man kan forberede sig på 1. opkryds. Sejlerne får inden hver start 15-20 minutter til at undersøge vindforholdene, strøm og bølgeforhold som kan have betydning for valg af strategi på 1. opkryds. Som led i valg af side på 1. opkryds, er det vigtigt at du som træner gør sejlerne opmærksomme på hvor de placerer sig på startlinjen if.t hvor de vil hen på første opkryds.

Efter træning evalueres hvilke faktorer (vind, strøm, bølger) der havde mest betydning for valg af strategien. Vurdering af vindforhold efter træningen, evt. vinddrejninger eller kort vindskift eller strøm. bølgeforhold, som havde betydning for valg af side på første opkryds.

FOKUSPUNKTER

  • at samarbejde med sejlerkammerater om at lave en strategi for 1. opkryds
  • at bruge information om vind, strøm og bølger til at vælge side på opkrydset.
  • at være forberedt og have en plan før hver start.

VARIATION

  • kan ændre på holdsammensætning af sejlere som planlægger strategi sammen
  • justere længden på banen
  • placering af banen if.t land for at udfordre strategien

Ressourcer:

5 mærker

fløjte

kompas og vindpil til at vurdere vindforholdene og tale strategi med sejlere ud fra.

vandflaske/strømmåler - undersøges omkring banen og diskuteres med sejlere


Færdigheder

  • Hvad strøm er
    Sejler 2
  • Se strøm og tage højde for den
    Sejler 3
  • Hvad godt samarbejde kræver (2 prs. jolle)
    Sejler 3
  • Hvordan man finder en lokal vejrudsigt, og ved hvad den betyder
    Sejler 3
  • Fortælle om søkortet for sit område
    Sejler 3 - Adventure
  • Hvor det er godt at ligge på en startlinje
    Sejler 3 - Kapsejlads
  • Hvordan vejrudsigten påvirker dagens sejlads
    Sejler 4
  • Udvise taktisk og strategisk overblik i en kapsejlads
    Sejler 5 - Kapsejlads
  • Hvad strategiske grundregler omfatter
    Sejler 5 - Kapsejlads
  • Planlægge en kapsejlads
    Sejler 5 - Kapsejlads

Vind

Svag vind Let vind Jævn vind Frisk vind eller højere

Antal både

Min. 5+ både

Bådtype

Kølbåd Windsurfer Kitesurfer 1-persons jolle 2-persons jolle På land