Strategi-Taktik I Valg af side på læns
Mål med øvelsen
- at sejleren/surferen øver at beslutte at vælge side på læns
- at sejleren/surferen kigger på vindforhold og mulighed for at hente konkurrenter
Opsætning
Der udlægges en startlinje og et krydsmærke. afhængig af vindforholdene lægges der 3 mærker cirka 25-50 meter under krydsmærket med 10 meter imellem. De 3 mærker indikerer om sejleren har valgt venstre, højre eller midten på lænseren. sejlerne går i mål ved startlinjen ved at runde som gate. Omsejlingstiden er cirka 15-25 minutter.
GENNEMFØRELSE
Træneren laver en 3-1 start procedure og følger feltet op mod krydsmærket. Læg dig ved styrbord lay-line og spørg alle sejlerne hvilken side de vælger på lænseren.
Skippermødet (mesterlære, coaching)
Øvelsen lægges på jorden ved skippermødet. Her vises at man runder krydsmærket og forinden har truffet valg om bagbord side, styrbord side eller midten af lænseren. på skippermødet spørges sejlerne/surferne til hvilke overvejelser der kan træffes valg af side lænseren på baggrund af (vindpust, strøm, bølger eller konkurrenter). Gør opmærksom på at du spørger sejlerne/surferne om hvilken plan de har inden de runder krydsmærket og at du som træner forventer at de tænker over hvad de vil gøre på lænseren
Fokuspunkter
- sejleren/surferen træffer aktivt valg om side på læns
- træneren motiverer sejlerne/surferne til at se efter vind, strøm, bølger og konkurrenter
Variation
- man kan sende udvalgte sejlere afsted 10-20 sekunder før start så de prøver at lægge forrest og træffe valg
- man kan lægge mærkerne på midten af banen, for at give mere tid til at træffe beslutning
- man kan lægge mærkerne tæt på krydsmærket for at presse sejlerne til at træffe hurtigere valg om side
Ressourcer:
6 mærker, gerne i forskellige farver så det er nemt at se hvad der er krydsmærke og mærker til markering af side på læns
fløjte
Færdigheder
- Blive enige om en strategi for sejladsen (2 prs. jolle)
Sejler 3 - Kapsejlads
- Hvad man skal gøre, hvis man får en rummer på læns
Sejler 3 - Kapsejlads
- At ligge forrest i en kapsejlads
Sejler 4 - Kapsejlads
- Hvordan meteorologiske forhold påvirker vinden
Sejler 5
- Planlægge en kapsejlads
Sejler 5 - Kapsejlads
- Tænke taktisk i pressede situationer
Sejler 5 - Kapsejlads
- Hvad taktiske grundregler omfatter
Sejler 5 - Kapsejlads
Vind
Svag vind
Let vind
Jævn vind
Frisk vind eller højere
Antal både
Min. 2-4 både
Bådtype
Kølbåd
Windsurfer
Kitesurfer
1-persons jolle
2-persons jolle