Teknik I Bakkeræs


Mål med øvelsen

  • at sejleren/surferen øver at bakke jollen
  • at sejleren over tid kan bruge bakke teknik på en startlinje, hvis han/hun er kommet for langt frem

opsætning

læg 2 slalom baner ud ved siden af hinanden, hvor det er vigtig at banerne er lige lange. Banen er mellem 50-150 meter.

GENNEMFØRSEL

Sejlerne ligger med blafrene sejl til bagbord for det øveste mærke. Instruktøren tæller ned fra 3, 2, 1 og start, herefter bakker sejleren ned i gennem mærkerne til de har nået det nederste mærke. De næste hold sendes af sted når det tidligere hold har passeret de midterste mærker.

bakke slalom bane

Skippermødet(instruktion, mesterlære)

vis og forklar banen, ved at lægge mærkerne ud på jorden, hvor en tilrigget jolle/surfer trækkes igennem banen, mens sejlet holdes i en position hvor båden/surferen bakker. Brug tid på at vise hvordan man sidder i båden/styr på boardet og holder sejlet, for at få båden til at bakke. Dem som venter på at komme ind på slalombanen,  opfordres til at øve at bakke og styrer lig ud og dreje i mens de bakker. Husk at fortælle at det kan tage tid at lære at bakke, men når det er lært kan det bruges på startlinjen, når man skal ind til en bro eller bare for at blære sig overfor vennerne.

Fokuspunkter

  • at sejleren/surferen ligger i vindøjet ( eller en smule over vindøjet) inden sejle bliver skubbet ud i bakkeposition
  • at sejleren/surferen kan bakke på styrbord og bagbord halse
  • at insturktøren giver positiv feedback til alle

Variation

  • benyt flere mærker
  • afkort banen for at gøre de svære, eller forlæng banen for at gøre det lettere
  • at sejleren/surferen skal bakke på den anden halse

Ressourcer:

6 mærker, hvis man selvtræner kan man nøjes med 2-3 mærker eller nogle fiskebøjer som ligger på vandet


Færdigheder

  • Sejle baglæns mellem to bøjer
    Sejler 3
  • Udvidet teknik i forhold til kapsejlads
    Sejler 5 - Kapsejlads

Vind

Svag vind Let vind Jævn vind

Antal både


Bådtype

Kølbåd Windsurfer Kitesurfer 1-persons jolle 2-persons jolle