Teknik-Taktik | Korridorsejlads


Mål med øvelsen

  • At forbedre teknikken i sine stagvendinger
  • At træne taktiske situationer på kryds

Opsætning

Øvelsen består af en startlinje tilpasset antallet af sejlere - og en række mærker, der udgør sidelinjer og dermed danner en korridor. Alternativt kan to trænerbåde udgøre sidelinjerne. 

GENNEMFØRELSE

Træneren sætter øvelsen i gang med en tre eller fem minutters startprocedure. Herefter skal sejlerne slå op ad banen inden for sidelinjerne (korridoren). Vinderen er den sejler, der først når toppen af korridoren. Er det to trænerbåde, der agerer sidelinjer, kan de vælge at styre øvelsen ved fx at de forreste både sejler ned bag ved. 

Ideen er at simulere tæt sejlads midt på banen, som fx før en topmærkerunding. Øvelsen udfordrer sejleren i at sejle taktisk smart i forhold til de andre både. Med øvelser som denne opbygger sejleren gradvist "tavs viden", som har stor værdi i den hurtige vurdering af taktiske situationer under kapsejladser.  

undefined

 

Skippermødet (mesterlære, coaching)

Træneren instruerer sejlerne om starten og om regler der gælder i ved korridorsejlads, herunder at man skal respektere korridorens usynlige linjer fra startlinjen-trænerbåden, at man som sejler kan benytte sig af reglen "vender for hindring".  Det er også vigtigt at forklare sejlerne om den taktiske fordel der kan være ved at lade en båd gå foran selvom man er på styrbord halse. Det betyder at man som styrbord båd undgår at den bagbord båd vender i en "sikker læ" og man selv må vende igen.

Fokuspunkter

  • Teknik i vendinger
  • Taktisk placering af vendinger ift. båd til båd, eller vindspring.

Variation

  • Størrelsen på korridoren, kan meget nemt ændres hvis to trænerbåde er sidelinjer.
  • Korridoren kan laves ”skævt” enten til styrbord eller bagbord.

Ressourcer:

- Min én træner, optimalt 2 trænere.

- 2 Mærker til startlinje, 2 eller 4 til sidelinjerne.

- Start-ur + fløjte


Færdigheder

  • Altid, om man er på styrbord eller bagbord halse
    Sejler 1
  • Sejle i et afgrænset område uden kollision
    Sejler 2
  • Stagvende og bomme på kommando
    Sejler 1
  • Altid, om man er luv eller læ sejler
    Sejler 1
  • Hvad de 5 grundelementer er
    Sejler 2

Vind

Let vind Jævn vind Frisk vind eller højere

Antal både


Bådtype

Kølbåd 1-persons jolle 2-persons jolle