Tryghed I Leg med aktivitetstraileren


undefined

mål med øvelsen

  • at nybegyndere leger i vandet med sjove aktiviteter
  • at nybegyndere føler sig trygge ved at svømme i vandet i havnen eller ved stranden
  • at nybegyndere oplever at de kan komme op på udstyret, når de er faldet i vandet

Rekvirering af Torm aktivitetstrailer

Alle klubber som er medlem af Dansk Sejlunion kan booke TORM aktivitetstrailere. Det er ungdomslederen som booker gennem Dansk Sejlunion. Læs mere på sejlsport.dk

Opsætning

Man kan med fordel benytte aktivitetstrailerens udstyr omkring slæbestedet, inde i havnen (sikre jer det ikke forstyrer trafikken af både ind og ud af havnen) eller ved stranden omkring havnen. Lad børnene prøve at benytte Sit-on top kajakker, Stand Up Padle boards og surfere. Her kommer børnene tæt på vandet og leger med balance og koordination, samtidig med at de gradvist bliver trygge ved at være i og omkring vandet. Sørg for at alle børnene har våddragter og veste på så de kan holde varmen og kan flyde rundt i vandet.

GENNEMFØRSEL

Den første time kan sagtens gå med at sejlerne/surferne prøver det forskellige udstyr, herefter kan man lave forskellige lege eller stafetter. Man kan lave forskellige stafetter og balanceøvelser på udstyret. se som eksempel denne video til inspiration fra 2 minutter og 20 sekunder.

Skippermødet(instruktion)

Trænere og sejlere hjælper hinanden med at klargøre Stand Up Padle boards som pumpes op og surfsejl rigges til. Fortæl hvor sejlerne må være i havnen eller på stranden.

Fokus

  • at de nye sejlere/surfere oplever trygheden ved at være i/tæt på vandet
  • at der er masser af plads til leg
  • at balance og koordination bliver udfordret via diverse udstyr

Variation

  • at sejlerne/surferne skifter mellem Sit-on top kajakker, SUP og surfere
  • at man benytter joller/kølbåde mm. i sammenhæng med aktivitetstraileren
  • at forældre inviteres til at være med sammen med børnene om aktiviteten

Ressourcer:

book aktivitetstrailer

brug klubbens joller uden sejl

musik


Færdigheder

  • Svømme med redningsvest
    Begynder
  • At følge instruktørens/trænerens instrukser
    Sejler 1
  • At kæntre jollen med vilje og rejse den igen
    Sejler 1
  • Hvad der er den rette påklædning til sejlads den pågældende dag
    Sejler 1
  • At gå essingen rundt på sin jolle
    Sejler 2
  • At svømme ind under jollen, mens den er kæntret
    Sejler 2

Vind

Svag vind Frisk vind eller højere

Antal både

Min. 10+ både

Bådtype

Kølbåd Windsurfer Kitesurfer 1-persons jolle 2-persons jolle